Udvikling – ikke afvikling

Forside Tillidsvalgt Udvikling – ikke afvikling

Seniorsamtalen vigtigste funktion er at sikre udvikling for medarbejderen og fokusere på, at få det bedste ud af din kollegas arbejdsliv til fælles glæde.

Det handler på ingen måde om afvikling. En 60-årig har syv år til den formelle folkepensionsalder og vil måske fortsætte endnu længere.

Samtalen omhandler ønsker og behov for tilpasning af opgaver, arbejdstider, kompetenceudvikling, sundhed og evt. planer om pension.

Her skal du være forberedt på, at nogle kolleger måske er gået lidt i stå og skal hjælpes lidt med at se muligheder og være opmærksom på deres ansvar for at udvikle sig. Opdaterede kompetencer er også deres bedste jobsikkerhed.

Målet er at sikre din kollegas arbejdsglæde, trivsel og lyst til at fortsætte på arbejdet – inden for de rammer, som jeres arbejdsplads kan imødekomme.

Men selv om det kan være svært, og bare ordet senior kan give din kollega indtryk af, at en fyring kan være på på vej, så er det umagen værd.

Undersøgelser viser, at seniorer, der har haft en seniorsamtale på deres arbejdsplads, ofte bliver gladere for deres arbejde og får lyst til at forlænge deres arbejdsliv.

Overvej, hvordan du kan støtte dine kolleger og evt. opfordre dem til at søge efteruddannelse.