Medarbejder – Spørgeramme til Seniorsamtalen

Forside Medarbejder Spørgeramme – Medarbejder

Her er SeniorKlar’s forslag til de spørgsmål, I bør komme ind på under en seniorsamtale. Der findes et tilsvarende spørgeark til din chef. Hvis du har fået spørgsmål direkte fra din chef, bør du bruge dem.

Det er en god idé, hvis du allerede har overvejet og forberedt dine mere personlige ønsker og drømme. Læs mere her.

Spørgsmålene til samtalen er delt op i fire emner:

Trivsel

  • Hvordan oplever du det at være en af de erfarne medarbejdere?
  • Hvordan trives du med dine yngre eller knapt så erfarne kollegaer?
  • Oplever du en god balance mellem dit arbejdsliv og dit fritidsliv?
  • Hvad kan arbejdspladsen og din leder gøre bedre for at understøtte din generelle trivsel?

Fagligt

  • Hvordan oplever du, at dine kompetencer og erfaringer kommer i spil?
  • Er der opgaver du er særligt glad for at varetage? 
  • Har du ønsker til din faglige udvikling?
  • Er du interesseret i efter- og videreuddannelse eller anden form for kompetenceudvikling?

Fleksibilitet

  • Hvordan trives du med den måde, dit arbejde er tilrettelagt i dag?
  • Har du ønsker i forhold til dine arbejdstider, antal fridage og ferie?
  • Har du ønsker til dine ansvarsområder, opgaver og placering her i virksomheden?
  • Kan din leder gøre andet for, at du bliver mere tilfreds med at gå på arbejde?

Fremtiden

  • Hvis du selv kunne bestemme, hvordan skulle de næste år så være for dig i virksomheden?
  • Hvilke tanker har du om fremtiden ift. arbejde, familie og interesser?
  • Hvor længe forventer du at fortsætte med arbejde – og hvad kræver det af os som arbejdsplads?

Print spørgsmål til samtalen