Send materiale til din chef
Her er et forslag til, hvordan du kan kontakte din chef, hvis du gerne vil have en seniorsamtale. SeniorKlar har lavet alle de nødvendige materialer og skemaer, som lederen har brug for.
Hvordan du kontakter din chef afhænger helt af jeres arbejdsplads og, hvordan du har det med din chef. Du kan vælge at tale med din chef først og måske have printet nedenstående tekst ud. Du kan også sende en mail, hvis det passer dig bedst.
Forslag til mail
Emnelinje: Seniorsamtale – sådan en kunne jeg godt tænke mig
Selve mailen:
Hej …..
Jeg er begyndt at tænke over, hvordan mit arbejdsliv skal udvikle sig de næste år. Det er ikke fordi, jeg er ved at stoppe og jeg er glad for mit arbejde. Men jeg kan godt mærke, at jeg på et tidspunkt for brug for nogle ændringer. Det vil jeg gerne tale med dig om.
Jeg har fundet dette materiale fra SeniorKlar, som anbefaler, at jeg har en såkaldt seniorsamtale med min chef.
- Fem gode argumenter for at holde seniorsamtaler med dine medarbejdere.
- Forslag til indbydelse til medarbejder
- Skemaer, som du som leder lederen kan anvende til din egen forberedelse
- Materiale, som du kan sende til mig og evt andre medarbejdere.
Du kan læse og downloade SeniorKlars materiale her: Seniorsamtale.dk/leder-materiale
SeniorKlar oplyser, at deres formål er, at en erfaren medarbejder som mig har lyst til at fortsætte med at arbejde på en måde, så både medarbejderen og arbejdspladsen får mest muligt glæde af det.
Det passer fint med mine tanker, så jeg håber, at du vil have en seniorsamtale med mig.
Mange hilsner
Dit navn
Alternativer:
Du kan også vise dette forslag og materiale til din tillidsrepræsentant, som vil kunne hjælpe dig med at komme videre og måske tale med andre kolleger i senioralderen.
Det kan godt være lidt grænseoverskridende at kontakte din chef på denne måde. Men husk, at hvis du ikke gør noget, så kommer der nok heller ikke nogen ændring.