Skab tryghed
Alder er stadig et tabu for mange. Det er derfor vigtigt, at du skaber en tryg ramme for seniorsamtalen.
Som leder skal du være opmærksom på, at pensionsovervejelser ofte er en meget privat ting. Så spørg respektfuldt og nænsomt ind og signaler, at du gerne vil tale åbent om de sene år på arbejdsmarkedet.
Understreg gerne, at seniorsamtalen handler om at sikre din medarbejder et godt og gerne langt arbejdsliv.
Giv medarbejderen god tid til for at forberede sig til samtalen. Der står mere på spil for medarbejderen, der også skal forholde sig til og undersøge, hvordan f.eks. nedsat tid vil påvirke privatøkonomi, helbred, status mm.
Det øger trygheden, hvis I har en fast praksis for afholdelse af seniorsamtaler, f.eks. kan seniorsamtalen erstatte MUS-samtalen det år, medarbejderen fylder 60 år. Dermed er det firmaets politik og udstiller ikke den enkelte medarbejder som “på vej ud”.