Indbyd til samtale

Forside Leder Indbyd til samtale

Indbyd til samtalen i god tid. Det giver medarbejderen de bedste muligheder for både at forberede sig på, at ”seniorfasen er ved at indfinde sig” og på selve samtalen. Husk at der er meget på spil for medarbejderen, der ikke bare skal overveje sit arbejdsliv, men også sin økonomi, fritid og identitet.

Her er et forslag til teksten i den mail, mødeindkaldelse eller brev, som du som leder kan sende til dine medarbejdere, når du indbyder til en seniorsamtale.

Emne: Indbydelse til seniorsamtale

Kære XX

Jeg vil gerne indbyde dig til en seniorsamtale den xx., kl. yy i lokale zz.

Årsagen er, at vi på vores arbejdspladsen har valgt, at leder og medarbejder sammen stopper op og taler om, hvilke ønsker du har til dit arbejdsliv de kommende år. Det tilbyder vi alle, der er fyldt xx år.

Samtalen kan både handle om seniorarbejdslivets glæder og udfordringer generelt, men den kan også være mere konkret og omhandle sammensætning af dine arbejdsopgaver, fleksibilitet, efteruddannelse eller ændret arbejdstid.

Til brug for vores samtale har jeg vedlagt et forslag til, hvordan du kan forberede dig med en række spørgsmål, der kan hjælpe dig med at overveje din jobsituation, både ”her og nu” og dine mere langsigtede ønsker til fremtiden. Målet er at finde ud af, hvad skal der til for, at du trives bedst muligt i dit arbejde.

Jeg forbereder mig selvfølgelig også til vores samtale og undersøger bl.a, hvilke muligheder, vi kan tilbyde dig på vores arbejdsplads. Disse muligheder kan afhænge af din overenskomst, og kan være forskellige fra kolleger i andre stillinger.

En god forberedelse fra os begge, er en forudsætning for en vellykket samtale. Jeg vil anbefale dig at bruge god tid på at overveje spørgsmålene og skrive det vigtigste ned. Jeg gør det samme.

Det kan også være en god idé at du taler med kolleger, din tillidsrepræsentant din eventuelle partner eller venner om deres overvejelse omkring seniorarbejdslivet.

Jeg glæder mig til vores samtale, og er der noget du er i tvivl om, så tag gerne fat i mig.

Venlig hilsen XX

Husk at vedhæfte spørgsmål og forberedelsesskema til medarbejderen.

Næste skridt: Inden samtalen kan du gennemgå Spørgerammen og det tilhørende forberedelsesskema.