Hvad er en seniorsamtale?

Forside Hvad er en seniorsamtale?

Seniorsamtaler mellem medarbejder og leder er den enkleste og mest effektive vej til at sikre fleksible vilkår, så medarbejderen trives og har lyst til at fortsætte, samtidig med at arbejdspladsen får mest muligt ud af deres lange erfaring.

Seniorsamtalen handler blandt andet om nuværende og kommende arbejdsopgaver, og kan tage udgangspunkt i udvikling, fastholdelse og/eller tilbagetrækning – alt efter medarbejderens alder og formåen. Udgangspunktet er aldrig afvikling.

Samtalen kan afholdes separat, eller den kan erstatte en af de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Nogle vælger at inddrage spørgsmålene i deres MUS-samtaler. Det afgørende er blot, at spørgsmålene bringes frem i den relevante samtale.

Fem gode argumenter for seniorsamtaler

  • For medarbejderen: De fleste er glade for at gå på arbejde. Men du får her en god anledning til overveje dit arbejdsliv og ønsker om mere fleksibilitet, nedsat arbejdstid eller andre arbejdsopgaver. En lang og glidende overgang mellem fuldtidsarbejde og pension øger livsglæden
  • For lederen: Du kan afklare dine erfarne medarbejderes ønsker og i god tid finde løsninger, så medarbejdere med stor viden får lyst til at blive længere.
  • For den tillidsvalgte: Seniorsamtalerne er en god løftestang for både at forbedre arbejdslivet for erfarne kolleger og for at øge sammenhold og forståelse mellem generationerne.
  • For arbejdspladsen: Seniorsamtalerne er med til at styrke jeres virksomhedskultur og understøtte samarbejde og erfaringsudveksling mellem erfarne og yngre medarbejdere.
  • For samfundet: Seniorsamtaler har en dokumenteret positiv effekt på seniorernes lyst til at at blive længere på arbejdsmarkedet. Det øger både arbejdsstyrken og borgernes generelle velfærd.

Sådan kommer du i gang med seniorsamtaler

Vælg din rolle: